Tips til gravide

Forretningspark Nijnsel
Industrieweg 13
5492 NG Sint-Oedenrode
T +31 (0)413 474036
E info@verba.nl

Hvad er fremtiden for faringskasser?

Den måde, hvorpå farekasser skal bygges, er til diskussion overalt, især i Vesteuropa. Især er udformningen og gulvarealet af farekasser et komplekst spørgsmål, som stadig er uklart. Hvordan gør jeg min farestald fremtidssikret, hvad er det bedste valg af farestaldens udformning, og hvordan får jeg som svineproducent mest muligt ud af min farestald ved hjælp af nye teknikker? Der er tale om tilbagevendende spørgsmål, som der kun findes få objektive og sammenhængende oplysninger om. Vi vil gerne rådgive dig gratis om dette emne.

Jeg ønsker at bygge min farestald, men hvad skal jeg generelt overveje?

Enhver iværksætter ønsker naturligvis at bevæge sig fremad i stedet for at stå stille, men de ønsker også at bygge fremtidssikret, så alt ikke skal justeres om fem år. I nogle lande er der allerede fastsat minimumsarealer for gulvarealerne i farekassen, og der er allerede klarhed, men i andre lande er der stadig mange diskussioner om de rammer, der skal fastsættes, og der vil ikke blive indgået nogen faste aftaler i de kommende år. Mange glemmer imidlertid, at denne diskussion ikke stopper ved de nationale grænser. Der er f.eks. klare signaler om, at hvis smågrise fra land A leveres til en svinebedrift i land B, skal smågrisene også være opdrættet i overensstemmelse med kravene i land B. Og det er ikke let for svineavlere fra land A at være fuldt ud klar over kravene i land B. Vi kan hjælpe dig med dette.

Hvad ved VERBA som producent af foderautomater om farekasser?

Da vi, VERBA, som hollandsk producent af svinefoder, arbejder tæt sammen med designere af farestalde og forskningscentre i hele Europa, oplever vi denne diskussion på første hånd og har en fornemmelse af, hvilken retning soopdrætten tager. Hvilket faresystem, hvilke gulvarealer og hvilke varianter af farestalde der overvejes, er emner, som vi er meget engagerede i fra sidelinjen i forskellige europæiske lande. Ved at holde øjne og ører åbne og samle disse oplysninger kan vi hjælpe dig med objektive oplysninger.

Hvilket system til faringskasser skal jeg vælge?

Først og fremmest er det vigtigt, hvilket staldsystem du vælger. Først derefter kan du gå videre med dine planer. Der tages ikke hensyn til traditionelle faringskasser. Den traditionelle farekasse er mindre fremtidssikret for svineavl i Vesteuropa, og som det ser ud nu, forventes den gradvist at blive udfaset. I nogle lande, f.eks. Norge, Sverige og Schweiz, er det allerede obligatorisk at have en kasse til fritgående faringer. Desuden er der allerede mange erfaringer med traditionelle farekasser, så vi kan tilføje lidt information. Vi fokuserer derfor udelukkende på mere fremtidssikre farekasser, og det er frilandsfarekasser.

Der er to valgmuligheder for stalde med frilandsstalde. Du kan vælge mellem en frilandsopdrættestald og en frilandsopdrættestald. Dette afhænger naturligvis af dine byggemuligheder.

Det er begge gode systemer, som er fremtidssikrede, men vi mener, at frilandsopdræt er det mest fremtidssikrede af de to systemer. Desuden forventer vi, at en fritgående parringsboks vil give dig et højere udbytte. Vi vil forklare hvorfor nedenfor.

I fritgående farekasser flyttes både so og pattegris til andre kasser efter faringsperioden. I fritgående farekasser flyttes kun soen efter faringsperioden, men smågrisene forbliver i den samme kasse indtil de vejer 25 kilo. Så holder du flokken samlet og behøver ikke at flytte dem. Et svin er et vanedyr og kan ikke lide forandringer. Enhver ændring fører til uro, og uro fører til begrænset vækst. Og denne forskel i væksten kan være stor. Men der er flere forskelle mellem frilandsstalde og frilandsopdrættestalde. Nedenfor er der en liste over fordele og ulemper ved frilandsopdræt i forhold til frilandsopdræt i stalde med frilandsopdræt.

  • Mere fred og ro for dyrene. Du kan holde de toom sammen i den samme farestald (op til 25/30 kg) uden at skulle flytte dem til smågriseafdelingen. Det giver masser af hvile og gavner toomet og dets vækst på mange måder. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Du har ro i sindet. Der er meget mindre arbejdskraft nødvendig, fordi du ikke behøver at flytte smågrisene til smågriseopdrætsafdelingen. Desuden behøver du ikke at rengøre farekasser, fordi dette led i teorien er helt fjernet. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Økonomisk fordel. Da det ikke længere er nødvendigt at rengøre farekasser, sparer du arbejdskraft og skyllevand, som ender i gødningsgraven. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Investeringsfordel. Du behøver ikke at indrette separate smågrisestalde. Der er tale om en engangsydelse.
  • Mere fremtidssikret end fritgående stalde på grund af højere dyrevelfærd, fordi de toom holdes sammen i samme stald. Tænk også på fremtidige foranstaltninger vedrørende halebidning. Dette er en tilbagevendende fordel.

Hvad er de største ulemper ved frilandsopdræt i forhold til frilandsopdræt i en stald?

  • På grund af den højere investering, der skyldes de mere krævede stalde til opdræt i fritgående høns, er tilbagebetalingstiden ca. 6 år. Dette er en engangsulemper.

Hvilket gulvareal skal jeg tage højde for i en frilandsstald/frilandsfaring?

Overfladearealet af farekasser er også et emne, der diskuteres i alle lande. De allerede opbyggede kasser til frilandsopdræt er på mindst 6 m2. Vi hører dog, at antallet af kvadratmeter stiger i stedet for at falde. I Tyskland er loven et minimum på 6,5 m2 pr. frilandsopdrættestald. Desuden stiger antallet af smågrise, der fødes levende, fortsat, og der skal også være tilstrækkelig plads til dette. Vi anbefaler et minimum på 7 m2 pr. frilandsopdræt for at sikre en fremtidssikret konstruktion. I Tyskland er der f.eks. også en forpligtelse til, at soen skal have tilstrækkelig bevægelsesfrihed, og at smågrisene skal kunne gå frit bag soen. Dette påvirker også det krævede etageareal.

Hvilken slags gulv skal jeg have?

Gulvbelægning er også et interessant emne i forbindelse med farekasser. Der er f.eks. ikke kun én bestemt etage, der er egnet til opdræt i fritgående børnehaver, men derimod en kombination af forskellige etager. Når alt kommer til alt, har vi i fritgående farekasser at gøre med ikke mindre end tre forskellige livsfaser for grisen, nemlig faring, so og fravænnede smågrise. Der skal være et afsnit med spaltegulv, men også et afsnit med fast gulv. I forskellige lande er dette ofte knyttet til bestemte procentdele eller formler af det samlede gulvareal. I Tyskland er det f.eks. lovbestemt, at der skal være et bestemt areal fast gulv til rådighed under soen, og at kun 7 % af gulvet må være perforeret/forsynet med huller eller sprækker. Loven stiller også krav, f.eks. i Tyskland, til udformningen af gulve i farestalde og til arealet af ligge- og lukkearealet for smågrise. Der er f.eks. behov for delvist blødere gulve til de farende smågrise. Det må dog ikke være for blødt, da det vil have ulemper for hygiejnen og gulvets holdbarhed. Disse bløde gulve med godt greb er ret nemme at løse til en overkommelig pris, f.eks. ved at bruge en Ekogrip syntetisk gulvplade med et 2 mm gummioverlag. Vi har disse plastplader i vores sortiment, og vi kan fremstille dem i enhver form og størrelse, som kunden ønsker. Ved renoveringer kan disse holdbare, men bløde plader også lægges i eller på det eksisterende gulv. Vi bruger også disse plader til de gulvvarmeplader,som vi bl.a. bruger til smågrisenes reder i Prodromi-projektet. Disse varmeplader kan også leveres i tilpassede versioner. Disse varmeplader anvendes også ofte i forbindelse med renoveringer, når andre varmeplader er slidte eller ikke længere varmer ordentligt op, fordi de ikke virker ilttætte. Det er billige løsninger, som du også kan anvende bagefter, når du renoverer eksisterende gulve. Praksis har også lært os, at hvis du vælger fritgående opdræt, er det tilrådeligt at have et betongulv i stalden. Dette sikrer, at smågrisenes kløer slides tilstrækkeligt i løbet af opdrætsperioden, så smågrisene ikke forlader opdrættestaldene med for lange kløer.

Vi har tæt kontakt med gulvproducenter og gulvleverandører og vil gerne sætte dig i kontakt med dem, hvis du har brug for yderligere oplysninger.

Hvilket udstyr skal jeg bruge til bure til fritgående høns?

Der er også forskel på udformningen af faringskasser mellem faringskasser til frilandsopdræt og opdrætskasser til frilandsopdræt. I f.eks. frilandsopdræt skal f.eks. en del af soboksen kunne klappes sammen, mens i frilandsopdræt skal mindst hele soboksen kunne klappes sammen. Før og efter faringen skal soen have tilstrækkelig bevægelsesfrihed, og mindst den ene side af stalden skal kunne foldes sammen. Omkring faringstidspunktet skal soen dog holdes midlertidigt tilbage ved at lukke boksen helt sammen.

Ved opdræt i fritgående stalde skal hele stalden klappes sammen eller flyttes, når soen er gået, fordi smågrisene bliver tilbage indtil 25/30 kg, ellers er stalden i vejen.

Der findes mange systemer på markedet, og vi hører fra soavlere om fordelene og bestemt også ulemperne ved de eksisterende modeller. Hvis du har spørgsmål om dette, kan vi henvise dig til en staldforvalter, der har det system, der passer bedst til dine behov, eller sætte dig i kontakt med en anden soavler, så du kan udveksle erfaringer.

Hvad er det bedste system til fodring og drikkelse i farestaldene?

Efter vores mening er fodring og drikkelse de vigtigste aspekter af dit bur med fritgående dyr. Den rigtige fodertrug er ifølge vores kunde og ambassadør Brummelhuis afgørende for mindst halvdelen af succesen i din frilandsopdrætspension. Det fodringssystem, som vi anbefaler til alle frilandsopdrætspensioner og frilandsopdrætspensioner, er KZB Farrowing Pen Family Feeder. Dette er i princippet en so-doseringsmaskine med en lukket bagvæg, en perleformet sidevæg og et sænket fodertryg med en drikkenippeltil soen. Klappen hænger lavt, så både soen og de små farende smågrise kan betjene klappen, og der efterlignes rotteadfærd. Et meget enkelt, men solidt system.

Soen spiser fra denne unikke KZB-fodertrug med den sænkede fodertrug i hele perioden i farestalden. Med klapmekanismen udleverer soen selv foderet fra KZB-trugets 36 liters tragt. Fodertrug kan indstilles trinløst, så foderudbyttet indstilles pr. drejning af klappen. Da soen spiser i gulvhøjde, presser hun ubevidst hovedet mod klappen, og små portioner foder falder ned foran hende. Soen skal selv sørge for sin mad ved at bevæge klappen. Dette efterligner den naturlige rotteadfærd, hvilket stimulerer spisningen enormt i forhold til et system, hvor soen får foder i et trug, som hun ikke skal gøre noget for.

Drikkeniplen i KZB-trug giver soen tilstrækkeligt med vand. I praksis ser vi også her, at smågrise "drikker med" fra soens trug på et meget tidligt tidspunkt. Fordi soen drikker meget mere, forbliver vandet altid frisk og bliver ivrigt optaget af smågrisene.

Vi har modtaget tal fra en tysk svineproducent med konventionelle faringsbokse og 2 testfaringsbokse med KZB-familiefoderautomat i midten af 2021. Søerne med KZB-foderautomater til fritgående faringspenning spiste op til 20 kg mere sofoder i faringsperioden end fra soens trug med doseringsanlæg. Dette skyldes forskellige faktorer såsom friskere foder, at soen er i stand til at nå truget let, efterligning af naturlig rotteadfærd, leg med klappen efterfulgt af en belønning. Dette store ekstra foderindtag øger alt i alt soens mælkeydelse enormt, hvilket igen kommer smågrisene til gode, som nyder godt af denne fordel hele livet igennem.

I praksis ser vi, at smågrisene begynder at spise fra soens foder allerede ca. 4 dage efter fødslen, og at soen lærer smågrisene, hvor de skal hente deres foder. Det sætter smågrisenes spytproduktion i gang tidligt og sikrer, at tarmfloraen vænner sig til fast føde på et tidligt tidspunkt. Ved en vægt på ca. 7,5 kg kan vi se, at smågrisene i gennemsnit er vokset op til 900 gram mere end ved et traditionelt so-trøgsystem med doseringsanlæg. Smågrisen nyder godt af denne gode start resten af livet. Der er ikke behov for at ændre foderet for at opnå disse resultater, og denne succes skyldes udelukkende KZB-foderautomaten, som understøtter mor-barn-adfærd.

Svineproducenter med farekasser, der bruger KZB-fodringsautomaten, rapporterer, at smågrisene tager på i vægt 1 uge tidligere. En anden fordel er, at soens mælkeydelse forbedres, og da smågrisene også spiser soens foder, anvendes også den ofte dyrere forfodring. Dette har en omkostningsbesparende effekt. Da smågrisene også er vant til fast foder, lider de stort set ikke af afvænningsdyk efter faringsperioden. Når alt kommer til alt, er overgangen fra mælk til fast foder allerede blevet stimuleret af moderen fra dag 4, så der er ingen pludselig overgang for smågrisene.

Hvis du lader smågrisene blive i en løbegård, vil de fortsat spise fra det samme trug. De ved jo, hvor maden kommer fra, og de kan selv tage smågrisemaden ud af truget ved hjælp af klappen. Dette giver perfekte resultater.

Soens brystvorte er slukket, og smågrisene skal drikke fra en separat drikkedunk i nærheden af truget. VERBA kan også levere drikkedunke til smågrise eller endda sætte dem fast på KZB-fodringsautomaten. Derudover har vi også smågrisefodringsautomater med fast trug eller aftageligt trug, som kan indbygges i væggen, og som med deres 10 liters tragte også kan fodre smågrisene tidligt i forløbet.

Kan jeg bruge en KZB-fodringsautomat i konventionelle farekasser?

Svaret er enkelt. Vi ser i stigende grad, at KZB-foderautomaten til farekasser anvendes til delvis renovering af eksisterende farekasser, især når truget eller vandrøret er slidt op. Søopdrætteren kan drage direkte fordel af de allerede beskrevne fordele ved at ændre fodringsmetoden. På grund af KZB's holdbarhed (rustfrit stål) kan den senere nemt monteres i kasser til frilandsopdræt.

Hvad koster en KZB-foderautomat?

KZB erstatter et stykke hegn og en væg, f.eks. af HPL (trespa), samt et soetrug og en separat soedrikkedunk. Disse ekstra omkostninger, som du normalt ville have, kan næsten sammenlignes med omkostningerne ved en KZB-trug. KZB-trug behøver derfor ikke at være dyrere end et konventionelt system. Desuden tjener truget sig selv hurtigt ind på grund af de fordele, du får i forbindelse med smågrisenes vækst.

Hvor solid er en KZB-feeder?

KZB-fodertrugen er ikke et dyrt højteknologisk system, der er følsomt over for fejl. Det er, som alle vores systemer, en solid, enkel og unik fodertrug, der er 100 % fremstillet i Holland, og som gør et fremragende stykke arbejde for so og smågrise og fører til fremragende resultater i det virkelige liv. Vi og de mange brugere af KZB-foderautomaten mener oprigtigt, at der ikke findes noget enklere og bedre fodringssystem til dine farestalde end KZB.

Hvad er fordelene og ulemperne ved KZB-foderautomaten i forhold til en so-doseringsmaskine med trug og separat drikkedunk?

  • Meget bedre mælkeydelse fra soen. Det skyldes, at soen får meget mere foder på grund af den avancerede foderautomat. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Søerne er tilfredse og mere aktive, fordi de kan spise små portioner på en naturlig måde. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Bedre so. Fordi soen spiser mere, kommer hun også "federe" ud af farestalden, og det er ofte til gavn for udviklingen af embryonerne til det næste kuld. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Ingen afvænningsdykning. Da pattegrisen allerede efter fire dage gnaver sammen med sin mor, er overgangen til fast foder fremragende. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Smågrise, der er opdrættet i gartneriet, tager 1 uge tidligere på i vægt, fordi overgangen fra mælk til fast foder er bedre. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Ensartede smågrise, fordi de alle har mælk nok, og fordi de kan spise fra fodertruget sammen med moderen døgnet rundt. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Det er bestemt ikke dyrere at købe end et separat smågrise- og soetrug, en soedrikker og en færdiggørelse af den boks, hvor truget hænger. Der er tale om en engangsydelse.
  • Omkostningsbesparende, fordi der er behov for meget billigere forstart til smågrisene. Dette er en tilbagevendende fordel.
  • Hvile for dig. KZB-fodertrugen er unik og speciel på grund af sin enkelhed. Fodertruget er ekstremt solidt med sine vulstkanter og giver ikke anledning til fejl, som højteknologiske systemer er mere følsomme over for. Alle kan nemt arbejde med dette system, hvilket giver dig tillid og ro i sindet. Dette er en dagligt tilbagevendende ydelse.

Ulemper ved KZB-trug i forhold til soetrug med doseringsanlæg og separat drikkedunk:

  • Soen kan ikke lægge sig under KZB-trug, som den kunne med et højere trug. Afhængigt af lovgivningen (ikke alle steder tæller pladsen under truget som bevægelsesfrihed for soen) vil du i nogle tilfælde have brug for lidt dybere bokse. KZB er dog kun 210 mm dyb. Dette er en engangsulemper.

Verba kan og vil gerne dele sin viden med dig om frilandskasser til opdræt og opdrætskasser til frilandsopdræt samt om fodring og drikkelse i opdrætskasser, når du orienterer dig. Hvis du ønsker det, kan vi også præsentere dig for de rette parter, som kan hjælpe dig meget, og som kan opfylde dine behov og krav. Vi arbejder kun sammen med velrenommerede staldinbyggere. Det er ikke i vores interesse at henvise dig til et firma, der ikke er specialiseret i frilandsstalde, eller et firma, som vi ikke har tillid til. Der findes stalddesignere, som virkelig har specialiseret sig i kasser til frilandsopdræt, og som producerer deres egne systemer til dette formål.

Ud over viden kan Verba også give dig oplysninger om farekasser til søer og smågrise, farekasser, gulvvarme, bløde plastikbobleplader til lukkede områder, smågrisekasser, smågriseneder og drikkedunke. Har du nogen spørgsmål? Kontakt os venligst! Vi vil med glæde hjælpe dig. +31 (0)413-474036 info@verba.nl

Jarno Brummelhuis fortæller om sit valg af en frilandsstald til opdræt i fritgående stalde

Verba-produktionsprodukter til forskellige faringskasser til forskellige faringskasser

Jarno Brummelhuis fortæller om KZB-foderautomaten til farestalde

Copyright 2021 L. Verbakel BV