Videnskabelig forskning viser, at foderskåle til svin hvor drikke og foder er tydeligt adskilt, i stedet for ved en såkaldt grødskål, giver en klart bedre foderudnyttelse. Derudover er en god og præcis indstilling samt tilstedeværelsen af spildkanter i foderskålen af stor betydning for svin. Stort set alle vores foderskåle til smågrise og slagtesvin har spildkanter. Desværre ser vi i praksis stadig mange foderskåle til svin, der slet ikke har nogen spildkanter, selvom dette er meget vigtigt. Vær venligst opmærksom på dette, når du køber en foderskål til svin, og tjek, om foderskålen overhovedet har en spildkant, og hvordan denne er konstrueret.
Fremragende artikel i fagbladet »Varkens« om betydningen af fodertrug
I november 2023 skrev John Lamers fra fagbladet Varkens en fremragende artikel i anledning af et møde på VarkensAcademie, hvor forskeren Sander Palmans fra det belgiske Forsknings- og Uddannelsescenter for Landbrug holdt et foredrag. Du kan læse denne artikel her Hvis du vil vide mere, anbefaler vi, at du læser denne artikel om svinefoder grundigt igennem. Undersøgelsen viser, at en investering i en ny, men ikke mindst god foderskål til svin kan spare dig for enorme beløb, og at du nemt tjener en god foderskål til svin hjem inden for et år.
Selv et lille tab af foder om dagen kan hurtigt koste svineproducenten rigtig mange penge
Kilde: John Lamers, fagbladet »Varkens«
50 gram foderspild pr. gris pr. dag er et almindeligt fænomen på svinebedrifter. Og det kan sagtens være endnu mere, som forskeren Sander Palmans har konstateret gennem målinger. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder faktisk, at der hvert år ryger en tankvogn fuld af foder i grøften.
Forskeren Palmans fra Forsknings- og Uddannelsescentret for Landbrug gav den 24. november under VarkensAcademie-arrangementet i Rumbeke i Belgien nogle tips til, hvordan man kan begrænse spild af foder og vand.
Lad os lige vende tilbage til de 50 gram foder, der går til spilde hver dag. Det svarer til 17 kilo pr. slagtesvin om året ved en belægningsperiode på 340 dage. Med 2.000 pladser svarer det til 34.000 kilo foder, der går til spilde. Palmans: »Det koster dig altså penge på to måder: til indkøb af foderet og til den ekstra gylleudledning.«
Ifølge Palmans er det ikke så svært at løse problemet med foderspild, hvis man kigger godt efter under den daglige rundgang i stalden. »Der må gerne være lidt foder tilbage i en foderskål, men ikke mere end det. Hvis der ligger et lag foder i bunden af skålen, er det sikkert, at der vil være tale om betydeligt spild.«
Helst fersk foder
En lukket plade omkring foderskålen giver ingen mening, hvad angår foderspild. »Svinopdrættere går ofte ud fra, at det foder, der falder ned her, alligevel bliver spist«, siger Palmans. »Det er ikke rigtigt. Der kommer altid lidt gødning eller urin på dette foder, og så lader grisene det ligge. De kan nemlig også vælge det friske foder i foderskålen. Hvad ville du selv gøre?«
For at undgå spild er det vigtigt, at foderskålen er korrekt indstillet. I en undersøgelse blev spaltebredderne i bunden af foderskålen på 9, 14 og 24 millimeter sammenlignet med hinanden. Der var 3 millimeter store piller i skålen.
Spalten på 9 millimeter virker for lille. Grisene skal da anstrenge sig for meget for at nå foderet. »De får ikke dækket det sidste lille stykke af deres behov og begynder at bremse sig selv,« forklarer Palmans. »I forsøget faldt væksten derfor fra 852 til 807 gram om dagen. Foderudnyttelsen forbedredes dog fra 2,38 til 2,44, men det er ikke signifikant.«
Højere foderudnyttelse
Ved den brede spalte var væksten lidt lavere, nemlig 839 gram mod 852 gram, mens grisene dog over hele perioden spiste 30 gram mere foder. Foderudnyttelsen var derfor 2,46 ved den brede spalte i bunden af fodertruget mod 2,38 ved den normale spaltebredde. Ved en pris på 250 euro pr. ton foder koster dette svineproducenten 1,80 euro pr. leveret gris.
Hos fravænnede smågrise blev der gennemført en tilsvarende undersøgelse med spaltebredder på 14, 19 og 33 millimeter. Ved spaltebredder mellem 14 og 19 millimeter var der ingen forskel i vækst og foderudnyttelse. Ved den brede spalte var dette dog tilfældet. Foderudnyttelsen steg herfra 1,46 til 1,55. Denne forskel på 9 point koster ved 350 euro pr. ton foder 49 eurocent pr. pattegris.
Indstil foderskålen korrekt
Foderspild kan altså helt sikkert begrænses ved hjælp af en korrekt indstillet foderskål. Palmans fraråder at indstille foderskålen til smågrise for rummelig de første dage for at »lære dem at spise«. »Smågrisene har tid nok til at spise, og for meget foder i skålen fører kun til mere spild og en dårligere foderudnyttelse.«
Overraskende nok havde det at give ekstra foder eller foder blandet med vand til de nyindsatte smågrise ingen positiv effekt på væksten og foderudnyttelsen. »Vi gør det for en sikkerheds skyld, og måske er det også en god idé, men i undersøgelsen kan vi ikke påvise nogen fordel,« siger forskeren. »Man skal selvfølgelig sørge for, at der er nok fodringssteder. I undersøgelsen brugte vi en kombikasse med tre fodringssteder til 10 smågrise.«
For høj vandafgivelse
Der bør ikke være et lag vand i grød- eller kombinationsfoderkasser. Det medfører ikke kun vandspild, men også foderspild. Årsagen til vandspild kan være en for høj gennemstrømning fra nippelen og et for højt vandtryk. Praktiske undersøgelser viste en vandudledning på 0,4 til 9 liter pr. minut, hvor mange bedrifter havde en udledning på 3 til 4 liter pr. minut.
En slagtesvin kan drikke 1 til 2 liter i minuttet, mens en smågris kun kan drikke 250 milliliter. En højere vandgennemstrømning fra nippelen medfører risiko for spild. Forsøgsbedriften anvender derfor en gennemstrømning på mellem 0,5 og 1 liter til slagtesvinene.
Der kan også være for højt tryk i røret. Hvis vandet på grund af dette sprøjter ind i truget, kan det føre til spild eller til, at grisene ikke drikker ordentligt.
Vandkvaliteten kan forbedres
Et andet vigtigt aspekt ved drikkevandet er vandkvaliteten. I en undersøgelse vurderede 24 af de 27 svinebedrifter vandkvaliteten som god. Kun 12 af de 27 bedrifter havde ingen eller kun meget lidt udfældning i vandet, og ved enden af rørledningen var dette kun tilfældet for 5 af de 27.
Undersøgelser af vandkvaliteten viste, at især coliforme bakterier forekommer regelmæssigt. Ved kilden lå 13 virksomheder over målværdien. Det samme var tilfældet ved rørledningens udløb. Derudover var der 5 virksomheder, hvor værdierne for fækale E. coli var for høje, og 8, hvor værdierne for enterokokker var for høje.
