Tips til barselsrummet

Hvad er fremtiden for barselshytter?

Den måde, hvorpå farestier skal bygges, er genstand for debat overalt, og især i Vesteuropa. Især udformningen og gulvarealet i farestierne er et kompliceret spørgsmål, hvor der stadig hersker stor uklarhed. Hvordan gør jeg min farestald fremtidssikret, hvad er det bedste valg af indretning til farestallen, og hvordan får jeg som svineproducent det største udbytte af min farestald ved hjælp af nye teknikker? Dette er spørgsmål, der ofte stilles, men hvor der kun findes få objektive og sammenhængende oplysninger om. Vi vil gerne rådgive dig gratis om dette.

Jeg vil gerne bygge min kalvestal, men hvad skal jeg generelt tage højde for?

Selvfølgelig ønsker enhver iværksætter at komme videre i stedet for at stå stille, men man ønsker også at bygge fremtidssikret, så man ikke skal tilpasse det hele om fem år. I nogle lande er der allerede fastsat minimumsarealer for fødselsstierne, og der er klarhed om dette, men i andre lande er man stadig i fuld gang med at diskutere de rammer, der skal fastlægges, og der vil ikke blive indgået faste aftaler herom i de kommende år. Men hvad mange glemmer, er, at denne diskussion ikke stopper ved landegrænserne. Eksempel: Der er tydelige tegn på, at hvis smågrise fra land A leveres til en slagtesvinbedrift i land B, skal smågrisene også være opdrættet i henhold til kravene i land B. Og det er ikke let for stalinrettere fra land A at være fuldt opdateret om kravene i land B. Vi kan hjælpe Dem med dette.

Hvad ved VERBA som producent af foderskåle egentlig om farestier?

Da vi, VERBA, som nederlandsk producent af foderskåle til svin arbejder tæt sammen med staldindretningsfirmaer og forskningscentre i hele Europa, følger vi denne diskussion på tæt hold og fornemmer, i hvilken retning søeropdrættet bevæger sig. Hvilket faringssystem, hvilke gulvarealer og hvilke varianter af faringsbåse der er tale om, er emner, som vi fra sidelinjen i forskellige europæiske lande følger meget nøje med i. Ved at holde øjne og ører åbne og samle disse oplysninger kan vi hjælpe Dem med objektive oplysninger.

Hvilket system til fødestalde skal jeg vælge?

Først og fremmest er det vigtigt, hvilket farestisystem De vælger. Først derefter kan du gå videre med dine planer. Vi ser bort fra de gængse farestier. Den klassiske faresti er mindre fremtidssikret for svineproduktionen i Vesteuropa og vil, som det ser ud nu, forventeligt gradvist blive udfaset. I nogle lande er fritgående farestier allerede obligatoriske, f.eks. i Norge, Sverige og Schweiz. Desuden er der allerede stor erfaring med traditionelle farestier, hvilket betyder, at vi ikke har meget nyt at tilføje her. Vi fokuserer derfor udelukkende på mere fremtidssikre farestier, nemlig fritgående farestier.

I forbindelse med fritgående farestier er der to muligheder. De kan vælge enten et fritgående farestier eller et fritgående opdrætsstier. Dette afhænger naturligvis af Deres byggetekniske muligheder.

Det er begge gode systemer, der er fremtidssikrede, men efter vores mening er friløbs-fødsels- og opvækstbure de mest fremtidssikrede af de to. Desuden forventer vi, at et friløbs-fødsels- og opvækstbur vil give Dem et højere udbytte. Vi vil nedenfor forklare, hvorfor.

I friløbs-fødselsbåse flytter man både soen og smågrise til andre båse efter fødselsperioden. I friløbs-fødsels- og opdrætsbåse flytter man kun soen efter fødselsperioden, mens smågrise forbliver i samme fødselsbås, indtil de vejer 25 kilogram. Man holder altså kuldet samlet og behøver ikke at flytte dem. En gris er et vanedyr og bryder sig ikke om forandringer. Enhver forandring medfører uro, og uro medfører nedsat vækst. Og denne forskel i vækst kan være stor. Men der er flere forskelle mellem fritgående farestier og fritgående farestier med opdræt. Nedenfor præsenterer vi fordele og ulemper ved fritgående farestier med opdræt i forhold til fritgående farestier.

Mere ro for dyrene. Du kan holde kuldet samlet i samme farestald (op til 25/30 kg) uden at skulle flytte dem til smågriseafdelingen. Dette giver stor ro, hvilket på mange måder er til gavn for kuldet og dets vækst. Dette er en vedvarende fordel.
Det giver Dem ro. Der kræves langt mindre arbejde, da man ikke behøver at flytte smågrise til opdrætsafdelingen. Desuden behøver De ikke at rengøre færre farestier, da dette trin i teorien helt er udeladt. Dette er en vedvarende fordel.
Økonomisk fordel. Da der ikke længere skal rengøres farestalde, sparer De på arbejdskraft og på skyllevand, der ender i gyllebeholderen. Dette er en vedvarende fordel.
Investeringsfordel. De behøver ikke at indrette separate smågrise-bure. Dette er en engangsfordel.
Mere fremtidssikret end fritgående fødselsbure, da dyrevelfærden forbedres ved at holde flokken samlet i samme bur. Tænk her også på fremtidige tiltag vedrørende halebid. Dette er en vedvarende fordel.

Hvad er de største ulemper ved friløbs-unghønsestien i forhold til friløbs-unghønsestien:

På grund af den højere investering i forbindelse med behovet for flere friløbs-opdrætsbure er tilbagebetalingstiden ca. 6 år. Dette er en engangsudgift.

Hvilket gulvareal skal jeg tage højde for ved et fritgående farestald/fritgående opdrætsstalde?

Arealet på farestierne er også et diskussionsemne i alle lande. De friløbsfarestier, der allerede er opført, er på mindst 6 m². Vi hører dog, at arealet i kvadratmeter bliver stadig større i stedet for mindre. I Tyskland fastsætter loven et minimum på 6,5 m² pr. fritgående farestald. Antallet af levendefødte smågrise stiger desuden konstant, og der skal også være tilstrækkelig plads til dette. Vi anbefaler at holde sig til mindst 7 m² pr. fritgående farestald for at sikre en fremtidssikret løsning. Derudover er der f.eks. i Tyskland et krav om, at der skal være tilstrækkelig bevægelsesfrihed for soen, og at smågrise skal kunne bevæge sig frit bag soen. Dette har også indflydelse på det nødvendige gulvareal.

Hvilken type gulv skal jeg vælge?

Gulvtyper er også et interessant emne i forbindelse med farestier. Der findes for eksempel ikke ét specifikt gulv, der er egnet til fritgående farestier, men det vil snarere skulle være en kombination af forskellige gulvtyper. I fritgående farestier har vi nemlig at gøre med hele tre forskellige livsfaser hos svinet, nemlig: nyfødte smågrise, soer og fravænnede smågrise. Der skal være en del med trådgulv, men også en del med tæt gulv. I flere lande er dette ofte knyttet til bestemte procentdele eller formler for det samlede gulvareal. I Tyskland foreskriver loven for eksempel, at der under soen skal være et bestemt areal med fast gulv, og at gulvet kun må være 7 % perforeret eller forsynet med huller eller spalter. Loven stiller også krav, f.eks. i Tyskland, til udformningen af gulve i farestier samt arealerne til ligge- og fast gulv i smågriseafdelingerne. Man ønsker f.eks. delvist blødere gulve til smågrise i farestierne. Disse må dog heller ikke være for bløde, da det medfører ulemper med hensyn til hygiejnen og gulvets holdbarhed. Disse bløde gulve med godt greb kan løses ret enkelt og prisbilligt ved for eksempel at anvende en Ekogrip-plastgulvplade med et 2 mm tykt gummilag på oversiden. Vi har disse plastplader i vores sortiment, og vi kan fremstille dem i enhver form og størrelse, som kunden ønsker. Også ved renovering kan disse holdbare, men bløde plader lægges i eller på det eksisterende gulv. Vi bruger også disse plader til gulvvarmeplader som vi blandt andet bruger til biggennester fra Prodromi-projektet. Også disse varmeplader kan leveres efter mål. Disse varmeplader bruges også ofte ved renovering, når andre varmeplader er slidte eller ikke længere varmer ordentligt op, fordi de viser sig ikke at være ilttætte. Dette er økonomiske løsninger, som du også kan eftermontere ved renovering af eksisterende gulve. Erfaringerne viser os også, at hvis man vælger opdrætsbåse med fri bevægelighed, er det tilrådeligt også at have en del af gulvet i båsen lavet af beton. Dette sikrer tilstrækkelig kløafslidning hos smågrise i opdrætsperioden, så de ikke forlader opdrætsbåsene med for lange kløer.

Vi har tætte kontakter til gulvproducenter og leverandører af gulve, og vi vil gerne sætte Dem i forbindelse med dem, hvis De ønsker yderligere oplysninger.

Hvilket udstyr skal jeg vælge til friløbs-fødselsbure?

Når man indretter farestier, er der også en forskel mellem fritgående farestier og fritgående farestier til opdræt. I fritgående farestier skal for eksempel en del af soens boks kunne klappes væk, mens i fritgående farestier til opfostring skal i hvert fald hele soens boks kunne klappes væk. Før og efter farvningen skal soen have tilstrækkelig bevægelsesfrihed, og mindst den ene side af boksen skal kunne klappes væk. Omkring farvningen skal soen dog midlertidigt holdes fast ved at lukke boksen helt.

Ved opdrætsbåse med fri adgang skal det under alle omstændigheder være muligt at klappe hele båsen op eller skubbe den til side, når soen er fjernet, da smågrise bliver i båsen, indtil de vejer 25–30 kg, og båsen ellers vil være i vejen.

Der findes mange systemer på markedet, og vi hører fra soavlerne om fordelene, men bestemt også ulemperne ved de eksisterende løsninger. Hvis De har spørgsmål hertil, kan vi henvise Dem til en staldindretningsvirksomhed, der har det system, der bedst passer til Deres behov, eller sætte Dem i kontakt med en anden soavler, så I kan udveksle erfaringer.

Hvad er det bedste system til fodring og vanding i farestierne?

Efter vores mening er fodring og vanding det vigtigste aspekt ved jeres friløbs-fødselsbåse. Den rigtige foderskål udgør helt sikkert halvdelen af succesen med jeres friløbs-fødselsbås, siger vores kunde og ambassadør Brummelhuis. Det fodringssystem, som vi anbefaler til alle friløbs-fødselsbure og friløbs-opdrætsbure, er KZB-fødselskurv til familien med foderskål. I bund og grund er dette en stor ammedosator med lukket bagvæg, riflet sidevæg og sænket foderkar udstyret med en drikkeprop til soen. Klappen hænger lavt, så både soen og de små smågrise kan betjene den, og derved efterlignes rodadfærd. Et meget enkelt, men solidt system.

Soen spiser hele opholdsperioden i farestien fra denne unikke KZB-foderskål med sænket foderrende. Soen doserer selv foderet fra KZB-foderskålens 36 liter store lagerbeholder ved hjælp af klapmekanismen. Foderkassen kan indstilles trinløst, hvilket gør det muligt at justere fodermængden pr. klapbevægelse. Da soen spiser i gulvhøjde, skubber hun ubevidst med hovedet mod klappen, så der hele tiden falder små portioner foder ned foran hendes snude. Soen skal her selv sørge for sin mad ved at bevæge klappen. Dermed efterlignes den naturlige rodende adfærd, hvilket stimulerer ædningen enormt i forhold til et system, hvor soen får foderet kastet ned i en trug, uden at hun behøver at gøre noget for det.

Drikkeproppen i KZB-foderkassen sikrer, at soen får tilstrækkeligt med vand. Også her ser vi i praksis, at smågrise allerede i et meget tidligt stadium »drikker med« fra soens vandtrug. Da soen drikker meget mere, forbliver vandet altid friskt og drikkes gerne af smågrisene.

I midten af 2021 modtog vi tal fra en tysk svineproducent, der anvendte almindelige farestier samt to test-farestier udstyret med foderskåle fra KZB-serien. Søerne med KZB-foderkasser til fritgående farestier har spist hele 20 kilo mere søfoder i faringsperioden end fra de svinetrug med dosator. Dette skyldes forskellige faktorer, såsom friskere foder, at soen nemt kan komme hen til fodertruget, at den naturlige rodadfærd efterlignes, og at der leges med klappen, hvorefter der følger en belønning. Alt i alt sætter dette store ekstra foderindtag søens mælkeproduktion kraftigt i gang, hvilket igen kommer smågrise til gode, da de drager fordel af dette forspring hele deres liv.

Når smågrise er født, ser vi i praksis, at de allerede ca. 4 dage efter fødslen begynder at smage på soens foder, og at soen lærer smågrisene, hvor de skal hente foderet. Dette sætter tidligt gang i spytproduktionen hos smågrise og sikrer allerede i et tidligt stadium, at tarmfloraen vænner sig til fast føde. Når de vejer omkring 7,5 kilo, ser vi, at smågrise i gennemsnit er vokset op til 900 gram mere end ved et traditionelt system med sofoderkar med dosator. Grisen drager fordel af denne fremragende start resten af sit liv. For at opnå disse resultater behøver man ikke skifte foder, og denne succes skyldes udelukkende KZB-foderskålen, som understøtter mor-barn-adfærden.

Svinopdrættere med farestier, der bruger KZB-foderkassen, oplyser, at smågrise når deres målvægt 1 uge tidligere. Derudover er en fordel, at man takket være en forbedret mælkeproduktion hos soen og det faktum, at smågrise spiser lidt af soens foder, ofte kan undvære det dyrere prestarterfoder. Det medfører omkostningsbesparelser. Da smågrise allerede er vant til fast foder, oplever de stort set ingen abstinenssymptomer efter faringsperioden. Overgangen fra mælk til fast foder er nemlig allerede blevet stimuleret af moderen fra dag 4, hvilket betyder, at der ikke sker en pludselig overgang for smågrise.

Hvis man lader smågrise ligge i en fritgående opdrætsboks, fortsætter de med at spise fra den samme foderskål. De ved jo, hvor maden kommer fra, og de kan selv hente smågrisefoderet ud af skålen ved hjælp af klappen. Dette giver perfekte resultater.

Søgedrikkepissen slås fra, og smågrise skal drikke fra en separat drikker ved fodertruget. VERBA kan også vandskåle til smågrise eller endda fastgøre dem til KZB-foderskålen. Derudover har vi farestier foderautomater til smågrise med fast eller aftagelig foderskål, som kan indbygges i væggen, og som med deres 10 liters foderbeholder også kan give de nyfødte smågrise tilskudsfoder i et tidligt stadium.

Kan jeg også bruge en KZB-foderskål i almindelige farestier?

Svaret er simpelt. Vi ser i stigende grad, at KZB-foderkassen til farestier også anvendes ved delvis renovering af eksisterende farestier, især hvor fodertruget eller vandledningen er slidt. Svinopdrætteren kan straks drage fordel af de allerede beskrevne fordele ved blot at ændre fodringsmetoden. Takket være KZB’s holdbarhed (rustfrit stål) kan den senere nemt integreres i indretningen af fritgående farestier.

Hvad koster en KZB-foderskål?

KZB erstatter et stykke hegn og væg, f.eks. af HPL (Trespa), samt so-foderkassen og en separat drikkekande til søer. Disse ekstra omkostninger, som De normalt ville have haft, svarer stort set til prisen på en KZB-foderkasse. KZB-foderkassen behøver altså ikke at være dyrere end et almindeligt system. Desuden tjener foderkassen sig hurtigt ind på grund af de fordele, du opnår i form af pattegrisernes vækst.

Hvor holdbar er en KZB-foderskål?

KZB-foderkassen er ikke et dyrt højteknologisk system, der er følsomt over for fejl. Den er, ligesom alle vores systemer, en solid, enkel og unik foderkasse, der er 100 % produceret i Nederlandene, og som fungerer fremragende til søer og smågrise og giver virkelige til fremragende resultater. Vi og de mange brugere af KZB-foderkassen er oprigtigt af den opfattelse, at der ikke findes et enklere og bedre fodersystem til jeres farestier end KZB.

Hvad er egentlig fordelene og ulemperne ved KZB-foderskålen i forhold til en diegivningsdispenser med trug og separat vanddrikker?

Søen giver en langt bedre mælkeproduktion. Det skyldes, at søen, takket være den gennemtænkte foderskål, indtager langt mere foder på grund af den måde, den æder på. Dette er en vedvarende fordel.
En tilfreds og mere aktiv so, fordi hun på en naturlig måde kan spise små portioner. Dette er en vedvarende fordel.
En sundere so. Da soen spiser mere, kommer hun også »sundere« ud af farestallen, og det har ofte en positiv indvirkning på udviklingen af embryonerne i det næste kuld. Dette er en vedvarende fordel.
Ingen afvænningskrise. Da smågrisen allerede efter 4 dage spiser sammen med moren, forløber overgangen til fast foder fremragende. Dette er en tilbagevendende fordel.
Ved opdræt af smågrise i mor-opdræt når de deres vægtmål 1 uge tidligere, fordi overgangen fra mælk til fast foder foregår bedre. Dette er en vedvarende fordel.
Mere ensartede smågrise, fordi de alle får nok mælk, og fordi de døgnet rundt kan spise lidt fra foderskålen sammen med moren. Dette er en vedvarende fordel.
Det er bestemt ikke dyrere at anskaffe end en separat fodertrug til smågrise, en trug til soer, en vanddrikker til soen og indretningen af den stald, hvor truget hænger. Dette er en engangsfordel.
Omkostningsbesparende, da der kræves langt færre dyre prestartere til smågrise. Dette er en vedvarende fordel.
Fred være med Dem. KZB-foderskålen er unik og speciel på grund af sin enkelhed. Foderskålen er med sine kantlister utrolig robust og giver ingen fejl, som højteknologiske systemer ellers er mere følsomme over for. Alle kan nemt arbejde med dette system, og det giver dig tillid og ro. Dette er en fordel, du nyder godt af hver dag.

Ulemper ved KZB-foderskålen i forhold til en so-trug med dosator og separat vanddispenser:

Soen kan ikke lægge sig ned under KZB-foderkassen, som hun ellers ville kunne ved en højere foderkasse. Afhængigt af lovgivningen (det er ikke alle steder, at pladsen under foderkassen regnes som bevægelsesfrihed for soen) vil man i nogle tilfælde være nødt til at have lidt dybere stier. KZB-truget er dog kun 210 mm dybt. Dette er en engangsulempe.

Verba kan og vil gerne dele sin viden med Dem om friløbs-fødselsbåse og friløbs-opdrætsbåse samt om fodring og vanding i fødselsbåse, hvis De er ved at undersøge mulighederne. Hvis De ønsker det, kan vi også henvise Dem til de rette samarbejdspartnere, der kan hjælpe Dem videre og imødekomme Deres ønsker og behov. Vi samarbejder udelukkende med velrenommerede stalinstitutører. Vi har ingen som helst fordel ved at henvise Dem til en virksomhed, der ikke er specialiseret i fritgående farestier, eller en virksomhed, som vi ikke har tillid til. Der findes staldindretningsfirmaer, der virkelig har specialiseret sig i fritgående farestier og selv producerer deres egne systemer til dette formål.

Ud over vores ekspertise kan Verba forsyne Dem med oplysninger om foderskåle til søer og smågrise, foderskåle til farestier, gulvvarme, bløde plastplader med knopper til det afskærmede område, smågrisekabiner, smågrisenester og drikkeskåle til Deres farestier. Har du spørgsmål? Kontakt os! Vi hjælper dig gerne videre. +31 (0)413-474036 info@verba.nl